Billigste rejser nu

Sveden løber ned ad min ryg. Jeg ryster over hele kroppen. Jeg er angst. Jeg har haft mareridt. Jeg drømte igen om den forfærdelige flyvetur, som jeg var på for snart 20 år siden. Den har sat sine spor på mig. Jeg er normalt et ret køligt menneske, og jeg lader mig ikke skræmme. Og jeg holder faktisk også af at stige om bord på et fly og flyve til fjerne steder rundt omkring på kloden. Det er herligt at rejse og opdage andre kulturer. Det er herligt at møde andre mennesker og lære noget om dem. Hvordan de tænker. Hvad de spiser. Hvordan de klarer hverdagen.

Paris

Men når jeg får den der drøm om, dengang vi var på vej til Paris, så får jeg det dårligt.Vi havde fundet nogle flybilletter til Paris. Hele holdet. Vi var på studietur, og vores vejleder fik os gået sønder og sammen. Jeg tror, at vi gik til fods mindst 25 – 30 km hver dag – i en hel uge. Vi havde fundet billige flybilletter. Som studerende på SU er der ikke meget at rutte med, så vi var enige om at finde de billigste rejser, vi kunne.

Han fandt billige billetter

Det var en af mine studiekammerater, som fandt de flybilletter, vi købte. Vi var ret begejstrede for at kunne komme afsted så billigt. Vi brugte timevis på at planlægge turen. Vi skulle ned og kigge på byplanlægning i Paris. Vi læste om Hausmanns planer, om makadamisering af gader, om den socioøkonomiske situation i 1800-tallets Paris. Ja, vi læste om revolutioner, parfumer og fransk mad.

Men flyveturen derned skræmte mig. Vi kom ind i meget voldsom turbulens. Flyet rystede og vred sig. Heldigvis havde vi en dygtig kaptajn, som fik os ned under turbulensen. Vi måtte dog lande i Orly, og ikke i Charles De Gaulle, sådan som planen var.

Similar Posts