Endelig på efterskole
Her – lige i sidste måned – blev der enighed i familien: Du får lov til at komme på efterskole. Du skal gå i 9. klasse på efterskole og du har derefter pligt til at følge rådene, som dine forældre giver dig. Sagen er, at du – og din familie – er i et frygteligt dilemma: Dine forældre så helst, at du fortsatte direkte i gymnasiet efter 8. klasse. Du er ultraintelligent og dine forældre er meget stolte af dig. På mange punkter er du også meget barnlig, og det er slet ikke sikkert, at du ville kunne klare at komme i 1.g lige efter 8.klasse.
Mange diskussioner forud
Det har givet anledning til mange diskussioner derhjemme. I begyndelsen var du sådan set indstillet på at gå direkte i gymnasiet. Men da din mor nævnte, at du ville ende med at skulle ind på medicinstudiet i en alder, hvor de fleste førsteårsstuderende vil være mere end fem til syv år ældre end dig, så begyndte du at tænke på en lidt anden måde: Hvordan vil det være at se medstuderende gå i byen sammen – og ignorere dig, som om du er deres irriterende lillesøster? Ikke så sjovt. Og er du mentalt rustet godt nok til at klare et medicinstudie helt alene – uden kammerater, du kan dele eksamensnervøsitet og læsning af pensum med?
Helst en efterskole på Fyn
Svarene på spørgsmålene og problemstillingerne har du ikke fundet. Du er heller ikke sikker på, at du gerne vil finde dem. Du er derimod sikker på, at du ikke vil miste noget som helst, hvis du skal bruge et år på en efterskole på Fyn i Baaring. Du kan tage den med ro på efterskolen. Du kan tage de nødvendige afgangsprøver og du kan få lov til at tænke lidt over, hvilken retning du skal gå på gymnasiet. Humanistisk? Naturvidenskabelig? Samfundsvidenskabelig?
Diskussionerne i familie trak ud – men da I (din far og dig) endelig fik overbevist din mor om, at det er bedst, hvis du får lidt tid til at tænke dig om og selv nå frem til, at medicinstudiet er det rette for dig, så er der kommet fred derhjemme. Der er ingen skingre udråb fra din mor. Der er heller ikke beroligende ord fra din far. Og der er ikke nogen pludselige løbeture, hvor du bare skal af med noget af al den energi, du har samlet sammen, imens du har lyttet til dine forældres diskussioner om din fremtid.
Det handler om musikken
Nu skal du så på en musikefterskole, hvor du skal lære at spille elektrisk guitar og hvor du skal følge et særligt linjefag, der handler om sport og kost. Ja, du har ikke selv valgt skolen. Det har dine forældre. Og at det blev en efterskole på Fyn er slet ikke tilfældigt: Det er ikke så lang en køretur fra Sjælland til Fyn. Og da dine forældre helt sikkert vil komme til at savne dig, så har de indgået et kompromis med dig: Du vil gerne langt væk hjemmefra og truede med at vælge en efterskole i Nordjylland. De vil helst have dig helt tæt på. Så Fyn blev kompromiset.