Komme i kontakt med mennesker

Nogle mennesker har så legende let ved at komme i kontakt med andre mennesker og føre en samtale. For andre kan det være svært og måske ligefrem skræmmende at give sig i kast med en samtale eller kontakt med en fremmed. Det kan gøre, at man isolerer sig selv og måske også kommer til at føle sig ensom. Som med så meget andet er det en disciplin, man kan lære – hvis bare man får lidt råd og hjælp med på vejen. Måske er du genert? Måske har du dårlige erfaringer med at møde nye mennesker? Uanset hvad er der hjælp at hente. Vi har her samlet nogle gode tips. Er det stadig for svært for dig at kaste dig ud i, kan du med fordel få noget psykologhjælp til at få kigget på, hvad det er, der holder dig tilbage.

Her er nogle tips til, hvordan du kommer i samtale med en fremmed i for eksempel en bar, et træningscenter, køen i supermarkedet, en elevator eller måske offentlig transport.

Bemærk noget ved omgivelserne.
Hvis du er til en fest, kan du for eksempel sige noget om maden eller musikken – noget positivt. For eksempel: “Jeg er vild med den her sang”, “maden smager dejligt”, “Har du prøvet kyllingen?” eller sådan noget.
Stil et åbent spørgsmål. – et der kræver mere end et ja eller nej.
Stil et spørgsmål, der begynder med enten hvem, hvor, hvad, hvorfor eller hvordan. For eksempel “Hvem kender du her?”, “Hvor længe har du boet i dette område?”, “Hvordan er vinen?”. De fleste mennesker kan godt lide at snakke om dem selv, så stil et spørgsmål, der kan få en samtale i gang.
Giv et kompliment.
For eksempel “Jeg kan virkelig godt lide din taske – må jeg spørge, hvor du har fået den?” eller “Du ser ud til at have prøvet det her før, kan du fortælle mig, hvor jeg skal skrive mig ind”.
Bemærk noget, I har til fælles, og stil et opfølgende spørgsmål.
“Jeg spiller også golf. Hvor plejer du at spille?”. “Min datter går også på den skole. Hvad synes din søn om det?”.
Hold samtalen i gang med small talk.
Sig ikke noget om politik eller religion, og sig ikke noget, der kan give en negativ reaktion. Hold dig til lette emner som vejret, omgivelserne og andet, I kan have til fælles som skole, film eller måske sport.
Lyt.
At lytte er ikke det samme som at vente på, at det er din tur til at sige noget. Du kan ikke koncentrere dig om, hvad andre siger, hvis du er fokuseret på, hvad du skal sige derefter. Vis interesse i, hvad der bliver sagt. Nik af og til og smil for at vise, at du er åben og interesseret. Det giver også den anden lyst til at fortsætte med at fortælle.
Der er en engelsk talemåde, der hedder “Fake it till you make it”. Det kræver måske lidt forklaring.
Folk vil reagere mere positivt til dig, hvis du udstråler selvtillid. Det kan faktisk virke at prøve at udstråle selvtillid, selv om du måske ikke lige føler det. Og det er en forstærkende effekt, jo mere du gør det, og det skulle gerne ende med at være naturligt for dig. En god øvelse at gøre.
Fokuser udadtil og ikke indadtil.
Mennesker, der ikke har så gode sociale færdigheder, har tit en tendens til at være mere indadvendte, når de har kontakt med andre mennesker. De tænker over, hvordan andre oplever dem. Prøv at være mere i øjeblikket, og du vil fjerne dig egen opmærksomhed på dig selv.
Hjælp andre.
Gør små ting for at hjælpe andre. Hold døren, bær nogle poser ud til bilen, smil til nogen eller giv en kompliment. Når du spreder positivitet, vil du selv føle dig bedre tilpas.
Vi håber disse råd vil gøre det lettere for dig at komme i kontakt med andre mennesker. Har du brug for mere, kan psykologhjælp for din usikkerhed være en god ide til at komme i gang.

Similar Posts