Mit tag er grønt
Jeg er jo flyttet ud på landet, som det så smukt kaldes. Det er syd for København, og det er sgu fedt! Jeg har den skønneste udsigt til marker og skov i det fjerne. En af de ting, der følger med lokationen er, at jeg lige skal leve med, at der spredes gylle på de marker – men det er til at overleve. Det med gyllen har så senere vist sig at have en lille sideeffekt, jeg ikke tidligere havde hørt om, men som virkeligheden har vist mig. Og virkeligheden er jo klog, som det siges.
Alger på tagstenene
Alle de rare kvælstoffer og andet guf i luften gør, at mit tag er den rene vækstplads for grønne alger! De på det nærmeste myldrer frem, og det skæmmer faktisk mit smukke hus mere, end godt er. Noget måtte gøres! Jeg ringede til min gamle bekendt – Johnny. Han ved en hulens masse om alt muligt, og jeg mente at vide, at han faktisk arbejder med netop algebehandling og fjernelse af alger på tag. Og det havde jeg jo ret i!
Han kom ud til en kop kaffe og tog et kig på tingene, og det var faktisk heldigt, for ikke blot havde han en god løsning på det med algerne på taget – han opdagede også, at mine tagrender i den grad trængte til at blive rensede. De var fyldte med blade og skidt, der mere eller mindre havde tilstoppet dem.
Tagrender passer ikke sig selv
Ja ja – jeg vidste det jo godt, men jeg havde simpelthen skubbet det fra mig. Rensning af tagrender er sgu ikke ligefrem det mest sexede, vel?
Johnny fortalte mig så lige en smule om, hvad der faktisk kan ske, hvis man forsømmer at rense sine tagrender. Frostsprængninger, overløb, fugtskader, mug og hvad ved jeg. Og forsikringen dækker ikke en flad disse, hvis skaderne skyldes, at ens tagrender ikke har virket!
Vidste du det? Jeg gjorde ikke.
Han rensede tagrender for mig samtidig med, at han afrensede og behandlede mit tag, så algerne var væk. Og de bliver væk i lang tid, lovede han. Men taget skal behandles af og til, for regn og sne slider algebehandlingfen væk over tid. Det er så også OK, for efter hans behandling ligner det et helt nyt tag!