Musik i skolen
Jeg så det først i går. Jeg har ellers gjort alt, hvad jeg kunne for at holde mig orienteret. Men den gik min næse forbi. Det skal jeg have rettet op på. Jeg vil tilbage til Danmark, hvor jeg går på en musikefterskole. Men så blev jeg jo sendt hjem, fordi de blev syge. Nu kan jeg så komme tilbage, og fordi vi ikke har Covid-19 her på Grønland, så bliver det nemt. Jeg skal bare sørge for at finde en flybillet til Danmark.
Ventet et år
Jeg kom ind på skolen efter at have ventet i et år. Det var et forfærdeligt år. Fordi jeg ikke skulle i skole eller arbejde, så skulle jeg absolut på jagt sammen med min far. Han er meget traditionel og vil have, at jeg skal lære alle de gamle grønlandske traditioner. Jeg har det bare sådan, at det er svært for mig at slå dyr ihjel. Om det er et rensdyr, eller en sæl er ligegyldigt. Det gør ondt på mig. Og jeg ved, at fremtiden i Grønland, ikke er at være jæger.
Det er ok med at lære sin kulturs traditioner. Det er jeg med på. Men jeg vil hellere spille musik. Og jeg tror, at turisme er en branche, der vil ekspandere i mit land. Turisme er ikke vores kultur. Det er en indkomstkilde. Og jeg vil gerne bo på Grønland, når jeg er færdig med min uddannelse. Her er smukt. Og vi er søde og gavmilde mennesker. Men jeg vil ikke være jæger. Jeg vil åbne min egen virksomhed indenfor turisme. Og det skal være noget med at spille musik for turister. De vil jo ikke bare ud og køre i hundeslæde. De vil også underholdes om aftenen efter en god oplevelse i naturen med hundene og guiden.
Uddannelse som musiker
Min plan er at få min uddannelse som musiker i Danmark og, så vende tilbage til Grønland, når jeg er færdig. Efterskolen, som jeg går på, er god. En af lærerne dér har sagt til mig, at han synes, at jeg er god, og skal forfølge min drøm. Han har også sagt, at det bliver svært. Han har selv læst på musikkonservatoriet og ved, hvad han snakker om. Men jeg tænker, at jeg muligvis kan tjene penge til studierne ved at give koncerter. Det er ikke utænkeligt, at jeg starter med at spille på små værtshuse. Bare for at få økonomien til at hænge sammen. Og hvis det går godt, så kan jeg måske også spare lidt sammen, så jeg kan købe et sted hjemme i Grønland og lave det til et spillested. Vi er jo mange heroppe, som godt kan lide musik. Og 10. klasse var en åbenbaring for mig faktisk.
Spiller guitar
Jeg spiller guitar og skriver selv sangene. Det er meget ofte sange, der handler om Grønlands natur. Men efter 2 måneder, hvor jeg har været heroppe, er jeg begyndt at skrive sange om Danmarks natur. Den er måske ikke så vild som vores, men den er kilde til inspiration. Og på musikefterskolen er de ret vilde med, hvordan jeg udtrykker mit forhold til naturen.