woman in black lingerie holding white bottle

Sport og fysioterapi

De fleste af os dyrker sport. En løber. En anden dyrker atletik. En tredje cykler eller spiller håndbold. Hvilken sport vi end dyrker, så har vi alle prøvet at få en sportsskade. Nogle har været heldige at kunne nøjes med et forstuvet håndled – eller en forstuvet ankel. Andre har været mindre heldige og har måttet døje med brækkede ben, nøgleben eller arme. Uanset hvilken sportsskade, vi har været ude for, så er der ikke nogen tvivl om, at vi har kunnet mærke smerte og ubehag i rimelig lang tid efter skaden skete.

Langvarigt

Har der fx været tale om en svært forstuvet ankel, ja så kan det tage flere uger, inden vi faktisk er kommet os over den. Der er jo tale om at noget af det ligament, der sidder i anklen er blevet udsat for ualmindelig stor overbelastning og måske er der en overrivning af en sene. Anklen skal derfor hvile og få tid til at hele. Da forstuvningen kan være ledsaget af et slag, så der kan være blødning, som også skal have tid til at falde til ro.

Men hvis du følger, hvad førstehjælpen siger, sådan med at sørge for at få den forstuvede ankel behandlet lige med det samme, så vil du efter få dage kunne begynde at støtte på foden igen. Smerten? Ja, den vil fortage sig. Og du vil få mod på at prøve at løbe eller cykle igen. Men vær tålmodig. Ja, det er det bedste råd, du skal følge. Alt efter hvor alvorlig forstuvningen er, kan det nemlig være, at du får brug for genoptræning.

Find en fysioterapeut med erfaring

Der sker jo det, at når vi ikke bruger vores muskler, så mister vi dem. Og da nogle af senerne nede ved anklen ikke kan tåle ret stor belastning, så skal anklen og hele muskelsættet deromkring genoptrænes.

Her skal du så lige have en anbefaling: Find en god fysioterapeut i København, som kan vejlede dig, så du ikke overbelaster anklen og får nye skader.

Lidt ligesom du skulle gøre, dengang du fik ondt i albuen aka tennisalbue. Du må ikke overbelaste et forstuvet led. Om det er en ankel eller et håndled, kan komme ud på et. Overbelaster du leddet, så kan der nemlig udvikles andre skader, som minder om fx en tennisalbue. Der kan udvikles inflammationer. Og sker det, så tager det rigtigt lang tid for dig at komme dig over en simpel og ufarlig skade.

Ikke en inflammation

Til forskel fra en tennisalbue, så er en forstuvning ikke en inflammation. Den hævning, du oplever, skyldes oftest indre blødninger, som strækket i leddet har medført. Den skyldes ikke en inflammation (som i virkeligheden er betændelse!). Smerten minder heller ikke helt om de smerter, du føler, hvis du har en tennisalbue. De kan mærkes, fordi det dunker og banker i anklen eller håndleddet.

Men: Lytter du til din fysioterapeut, så vil du hurtigt komme dig over den forstuvede ankel. Også selv om det tager lidt mere tid, end du egentlig har tålmodighed til. Lytter du derimod ikke til ham fysioterapeuten i København, så kan du udvikle en inflammation. Og det vil tage dig meget længere tid at komme dig over skaden.

Similar Posts