Telefonen bliver passet
Det her er en lille historie, der er til at få forstand af, hvis man vel at mærke er modtagelig. Den handler om noget, der efterhånden synes at være en uddøende ting i Danmark: Kundeservice! Og historien skriver jeg egentlig kun for at gøre så manne som muligt opmærksomme på, at det meget ofte er de små ting, der gør forskellen på, om et firma får en opgave / et salg eller ej.
Telefonen bliver glemt for ofte
I vores moderne tider er der meget, der handler om sociale medier som Facebook og den slags, og mange firmaer er ved at vælte over hinanden i bestræbelserne på at rose sig selv til skyerne. Vi er de billigste, de bedste, de hurtigste og meget andet. Og der bruges faktisk megen tid og en hel del penge på at overbevise os potentielle kunder om, at vi skal handle lige præcis hos den og den.
Det er også godt nok, og det er da bestemt en fordel for os, der er forbrugere, at vi får så mange muligheder. Men af årsager, der er mig helt ubegribelige, taber vel 8 ud af 10 mindre firmaer det hele på gulvet ved at svigte der, hvor det er mest vigtigt: Tilgængelighed!
Få dog passet den telefon!
Da min partner og jeg skulle have udgravet i forhaven for at få skiftet nogle kloakrør og drænrør, skulle vi bruge et firma, der kunne klare selve gravearbejdet, og vi fandt ikke mindre en 5 forskellige firmaer, der alle var verdensmestre i det der. Dem fandt vi på Google og på Facebook, og så tog jeg en time fri fra arbejde en formiddag for at ringe rundt og få tilbud.
4 af dem tog ikke telefonen… Enten ringede den ud, eller jeg fik en telefonsvarer med en standardbesked. Kun 1 firma tog telefonen, og en sød pige tog imod besked og lovede, at jeg ville blive ringet op samme dag. Og det blev jeg – og ham, der ringede, fik opgaven. De 4 andre fik end ikke chancen.
Han fortalte mig så, at han benyttede professionel telefonpasning og receptionsservice – for det betød for ham, at han fik voldsomt mange flere kunder end før han begyndte på det. Han sagde ligeud, at det, han betalte for telefonpasningen, var pebernødder i forhold til, hvad han tjente på det.
Moralen? Den får du lige her i form af et spørgsmål: “Hvor mange penge er DU gået glip af i år, fordi du ikke passer din telefon i åbningstiden?